Ledige stillinger

Er du interesseret i at søge en stilling som lærer på en Rudolf Steinerskole, kan du ud over siden her holde øje med skolernes hjemmesider. De fleste skoler slår desuden stillingerne op i dagblade og lokalaviser. Skolerne modtager også gerne uopfordrede ansøgninger.

Ledige stillinger skoleåret 2018/19 

 

 

 

 

Daglig leder 

til Rudolf Steiner Børnehus Kvistgård

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores skønne børnehus i Kvistgård, tæt til skov, Steinerskolen og stationen. Vi er et børnehus med 2 børnehavegrupper og en vuggestuegruppe på i alt 65 børn og med 14 medarbejdere. Vores hus er nybygget i smuk antroposofisk arkitektur i 2010 og ligger i en dejlig have med bålhytte og mange legemuligheder for vores børn.

Vi er del af Rudolf Steiner skolen Kvistgård og arbejder ud fra Rudolf Steiners menneskesyn og pædagogiske impulser. 

Vi søger en pædagogisk leder 32 timer ugentligt, som deltager i det pædagogiske arbejde i huset minimum 12 timer om ugen og varetager udvalgte administrative opgaver. 

 

Hvem er du?

  • Du er uddannet Rudolf Steiner-pædagog eller pædagog med anden antroposofisk uddannelsesbaggrund.
  • Du er en erfaren pædagog, der er forankret i antroposofien og i Steiner pædagogikken. 
  • Du har erfaring med ledelse i et pædagogisk miljø fra tidligere arbejde.
  • Du trives med at lede og med at være en del af hverdagen.
  • Du arbejder med  selvopdragelse og den voksnes efterlignelsesværdighed for barnet.  
  • Du kan skabe læring og udvikling ved at formidle pædagogikken og gå foran og vise hvordan konkrete udfordringer håndteres.  
  • Du er en tydelig kommunikator, som kan understøtte et godt samarbejde i huset, med forældre og med skolen.  
  • Du har erfaring med IT.

Dine ansvarsområder vil være:

  • At udøve daglig pædagogisk ledelse og personaleledelse af Børnehusets faste medarbejdere og vikarer, herunder arbejdsskemaer, ferieplanlægning, vikarplanlægning, MU- samtaler og kompetenceudvikling.
  • At udarbejde læreplaner samt dokumentation og evaluering af Børnehusets læringsmiljø i samarbejde med medarbejdere og forældrebestyrelse.
  • At udarbejde indberetninger og andet skriftlig dokumentation til offentlige myndigheder, herunder tilrettelægge tilsyn.
  • Samarbejde og dialog med forældrebestyrelsen, samt med skolens ledelse og bestyrelse.
  • Samarbejde og dialog med Børnehusets forældre (forældremøder, forældreinformation, arbejdsdage mv)
  • Samarbejde med skolens administration om Børnehusets budget og økonomi.

 

Du refererer ledelsesmæssigt til skolens leder. Skolens administration står for udarbejdelse af budgetter, ind-og udbetaling og lønregnskab.

 

Vi glæder os til et menneske, som formår at bevare de gode Steiner-pædagogiske principper, og som har innovative evner for at se og møde nutidens børn og voksne.

 

Stillingen aflønnes med udgangspunkt i lønskala 40,42,44, i forhold til din uddannelsesbaggrund og anciennitet.

 

Ansøgningsfrist er den 10.6.2018

Vi modtager gerne din ansøgning med angivelse af referencepersoner og dit CV.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt d. 19.6. og 20.6.2018, evt. 2. samtale 27.6.

Forventet ansættelsestidspunkt: 1.8.2018.

Ansøgningen sendes til børnehavens bestyrelsesformand Lea Modest på: Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.

Vil du vide mere kan du ringe til Lea på: 22800840

Børnehusets og skolens hjemmeside findes her :

steinerskolen-kvistgaard.dk

 

Vi ser frem til at høre fra dig.

 

Don't have an account yet? Register Now!

Sign in to your account