Victor Kaufmann

Victor Kaufmann

Hvad er det bedste ved at gå på en Steinerskole?

Hvad er det værste?

Hvorfor har du/dine forældre valgt, at du skulle gå på en Steinerskole?

Fortæl om din bedste oplevelse i skolen

Savner du nogensinde at gå i en almindelig folkeskole/gymnasium?

Har du oplevet at være skoletræt? Hvis ja, hvad gjorde du så?

Hvad kunne gøre din tid på Steinerskolen endnu bedre?

Lærer du noget, som dine venner i folkeskolen/gymnasiet går glip af, tror du?

Tror du omvendt, at dine venner i folkeskolen lærer noget, som du går glip af?

Hvad mener du, er det vigtigste, du har lært på skolen indtil nu – som du vil tage med dig videre i livet?

Hvad drømmer du om at blive?


Hvad er det bedste ved at gå på en Steinerskole?

Jeg har mulighed for at udfolde og udfordre mig selv på forskellige områder. Afvekslingen imellem de grundlæggende og de kreative fag medvirker til, at jeg ikke kører fast i hverken det ene eller det andet spor.

Hvad er det værste?

At man som ung over 18 år ikke modtager SU. Vi skal jo stadig lave lektier, passe en uddannelse og gøre hvad vi kan for at følge med, ligesom på gymnasierne.


Hvorfor har du/dine forældre valgt, at du skulle gå på en Steinerskole?

Jeg startede på en Steinerskole, fordi mine forældre havde gode erfaringer fra den Steinerbørnehave, jeg havde gået i. Mine forældre ville gerne have mig til at gå et sted, hvor der var en bedre forståelse for de kreative fag.

Fortæl om din bedste oplevelse i skolen

Vores studietur i 11 klasse til Serbien og Bosnien var en fantastisk oplevelse. I samarbejde med en 11. klasse fra en anden Steinerskole forberedte vi os i nogle uger op til, så vi var forberedte, da vi kom derned. At få en fremmed kultur på så tæt hold var en rigtig spændende oplevelse at få med i bagagen.

Savner du nogensinde at gå i en almindelig folkeskole/gymnasium?

Da jeg var 16 år, besluttede jeg at give gymnasiet en chance. Det var noget helt andet, men det var nødvendigt. Jeg havde brug for at vide, hvad det var, jeg sagde nej til, inden jeg sagde nej. Efter et halvt år valgte jeg at tage tilbage på Steinerskolen. Jeg siger ikke at  Steinerskolen er bedre end gymnasiet det er bare to forskellige måder at studere på.

Har du oplevet at være skoletræt? Hvis ja, hvad gjorde du så?

Jeg tror, at mange elever har prøvet at være skoletrætte, og det har jeg også. Det er nok en del af processen, man bare må acceptere. For at komme ud af den onde cirkel må man bare tage sig sammen og følge med. Det er selvfølgelig lettere sagt end gjort.

Hvad kunne gøre din tid på Steinerskolen endnu bedre?

Det sociale netværk er ikke ret stort, så det ville være virkelig motiverende, hvis der kom flere elever. Når vi er så få elever, får vi bedre udbytte af undervisningen, men det sociale netværk kunne sagtens være større.

Lærer du noget, som dine venner i folkeskolen/gymnasiet går glip af, tror du?

Alt det kreative synes jeg er rigtig vigtigt, og det synes jeg de går glip af. Det er noget, jeg virkelig nyder og sætter pris på i hverdagen.

Tror du omvendt, at dine venner i folkeskolen/gymnasiet lærer noget, som du går glip af?

Som sagt er det sociale netværk meget større på gymnasiet.

Hvad mener du er det vigtigste, du har lært på skolen indtil nu – som du vil tage med dig videre i livet?

Mine evner til at analysere og se nye muligheder, når jeg skal løse en opgave. Skolen har forberedt mig på at anskue problemstillinger på mange forskellige måder, med mange mulige løsninger.

Hvad drømmer du om at blive?

Jeg drømmer om at blive professionel musiker/komponist.