Hanne Winterberg

Hvorfor er du blevet lærer på en Steinerskole?

Jeg stiftede bekendtskab med Antroposofien som 19-årig og oplevede, at skolingen i åndsvidenskab var meningsfyldt. Mødet med et 10-årig barn, der ikke var i stand til at lege, fik mig til at undersøge, om der fandtes en pædagogik, som kunne udvikle børn i stedet for at hæmme dem. Det gjorde der!

Har du undervist på skoler, som ikke var Steiner?

Nej.

Hvad er det I kan, som folkeskolen ikke kan?

Vi kan undervise ALLE børn uden at rangdele og uden at specialisere. Vi kan undervise alle børn i alle fag og lægge vægt på de kunstneriske og musiske fag ud fra et HELT andet udgangspunkt. Vi kan undervise i håndværksfag, som giver næring til viljen, og som stimulerer den æstetiske sans. Vi kan læse Shakespeare med alle elever i 12.klasse SELVOM de skal være buschauffører når de bliver ”store”, og vi kan lave integralregning og projektiv geometri med alle elever, selv om de skal være statsministre efter skolen.

Hvorfor har I hverken pensum, lærebøger eller karakterer?

Vi har et pensum. I sin reneste og mest koncentrerede form findes det nedskrevet af Caroline von Heydebrandt. Det er en læreplan, som er blevet udviklet gennem tiden, og som findes i andre former som grundlag for forskellige læreplaner bl.a. ”den norske”, ”Stockmeyers” m.fl.

Vi bruger ikke lærebogssystemer, så vidt jeg ved. Når undervisningen i den grad tager udgangspunkt i de børn, der til enhver tid sidder i en klasse, og til den tid, de lever i, er et ”system” begrænsende og utilstrækkeligt. I overskolen læser jeg ét år fortrinsvis anglo-asiatiske eller amerikanske forfattere med 12.klasse – et andet år kan jeg lægge vægten på tematikker, som er oppe i tiden f.eks. Ghandi og forskellige amerikanske præsidenters valgtaler (i forbindelse med Barak Obamas tiltræden som præsident). Grammatikken udvikles fænomenologisk (og empirisk), og eleverne skriver deres egne grammatikbøger. Vi skriver reglen ned, når vi kan formulere den ud fra praksis. Vi bruger gerne antologier eller kildesamlinger samt selvfølgelig skønlitteratur og digtsamlinger.

Karakterer er et kapitel for sig. Hvad er det, en karakter sigter til, hvis den f.eks. gives i engelsk? Hvor god er han til at læse op? Til at fornemme, hvad et helt nyt, ukendt ord betyder? Til at arbejde på tværs af lyst og ulyst? Til at bøje et verbum eller til at recitere et digt med betoning af indholdet? Er han et lille 7-tal, en måske egnet? Karakterer er en fastlåst og begrænset måde at beskrive og karakterisere et andet menneske på – og så endda midt i sin læringsproces. En karakter er et lille øjebliksbillede af en persons handling i en bestemt situation under bestemte forudsætninger.

Hvordan sikrer du så, at barnet lærer nok?

At lære nok. Hvis ”nok” er, at mennesket bruger sine kræfter af alle slags og udvikler nye kræfter, evner, tanker og synspunkter, så kan det iagttages gennem de mange produkter, eleverne fremstiller af skriftlig, kunstnerisk, praktisk og mundtlig art gennem overskoleårene. En gammel elev fortalte, at han på ingeniørstudiet oplevede, at eurytmien kom ham til gode, fordi han derigennem havde lært at give andre mennesker plads uden at udslette sig selv.

Gennem alle de udfordringer en elev stilles overfor, vurderer man som lærer løbende, om eleven har det bedste udbytte af undervisningen, om man kan tilrettelægge det anderledes, eller om man kan opfordre eleven til at gribe faget anderledes an. På lærerkonferencerne fremlægges de enkelte elever, og hvert år skriver læreren vidnesbyrd om hver elev i hvert fag. Hvis ikke vidnesbyrdet stemmer overens med elevens egen oplevelse af sin skolegang, ville ingen elev tøve med at henvende sig med det samme.

Undervisningen tilrettelægges sådan, at både fag(pensum) og metode ”svarer” til alderstrinnet. Når der undervises i engelsk i 9.klasse, er det ikke de store eksistentielle spørgsmål, der tages op. Til 9.klasse hører den kausale tænkning. Derfor går vi empirisk til værks: masser af ord skrives op på tavlen af hver elev. Vi bestemmer dem hurtigt i ordklasser og isolerer f.eks. navneordene. Vi ser på, hvordan de optræder i forskellige former og kommer frem til 4: bestemt og ubestemt form, ental og flertal. Så ser vi på, om der er systematik i det. Det er der! Så kan vi lave en regel. Alt, der falder udenfor, er altså uregelmæssigt. Det kan vi endda også efter lidt arbejde sætte i grupper. Så eksperimenterer vi. Passer reglerne, vi har fundet frem til? Vi tjekker efter, når vi læser litteratur, digte og artikler. Vi tester i små skriftlige prøver, om alle er med. Hvis ikke, må klassen nærme sig fænomenet på en ny måde.

I 11. klasse derimod er det ikke tilfredsstillende for en elev at arbejde på denne måde. I 17 års alderen træder nye indre behov frem, som skal imødeses ud fra helt andre vinkler. Eleven står på den anden side af en frigørelse fra forældrene, fra arv og miljø, og tænker og oplever sig selv som et individ med alt, hvad dette indebærer af tvivl. Store, livsvigtige spørgsmål om tilværelsen og ens egen rolle i verden belyses i undervisningen fra biologifagets beskæftigelse med livets oprindeligste encellede væsner og videreudvikling til Wolfram af Eschenbachs store middelalderepos om Parzival i litteraturundervisningen. Netop Parzival taler til 11.klasse med sine store moralske spørgsmål om skyld og soning, om menneskets vej fra naiv umiddelbarhed gennem fejl til erkendelsen af sig selv som et individ på godt og på ondt. Den moralske dømmekraft og den mere transcendente tænkning, som er det, lærerne sigter mod at vække i eleverne på dette klassetrin, skærpes i historiefagets beskæftigelse med filosofiens historie, som adresserer menneskets forhold til sig selv og til verden i alle tider.

Hvorfor tror du, at det er den rigtige måde at lære på?

Det er en undervisning, som tager højde for barnets udvikling og hverken forcerer eller retarderer de evner og forudsætninger, som barnet har. Samtidig er det en undervisning, som ikke begrænses af et snævert pensum som kan måles med et termometer, men give plads til, at det enkelte individ udfolder sig i overensstemmelse med de betingelser, det selv har.

Stiller I lige så høje krav til børnenes boglige færdigheder som folkeskolen?

Ja. Lige så høje, men ikke de samme. Vi får hvert år besøg af en tilsynsførende, som har indgående kendskab til folkeskoleloven og til folkeskolens praksis. Den tilsynsførende undersøger ved besøg i klasserne og ved indblik i undervisningsprodukterne – f. eks. arbejdshæfterne, om elevernes kundskaber ”står mål” med folkeskoleelevers på samme klassetrin.

De kreative fag fylder meget på en Steinerskole. Hvorfor det?

Fordi mennesket ikke er en ”Kopf-füssling”, som kun består af sanser og hjerne og ganske små lemmer. Vi søger at bringe alle de menneskelige fakulteter i virksomhed for at ernære menneske i helheden og ikke kun i detaljen.

Hvad gør du konkret for at skabe en glæde og lyst til at lære hos barnet?

Først og fremmest har jeg en ægte interesse for hver elev. Det er mit udgangspunkt for tilrettelæggelsen af mine fag. Dernæst er jeg selv brændende begejstret for mine fag.

Hvad er det vigtigste for dig at give børnene med videre i livet?

Det vigtigste er, at eleven går ud af skolen med en oplevelse af, at være set, som de var.

Det vigtigste er, at skolen gav dem, det de behøvede, til deres udvikling som mennesker.

Det vigtigste er, at eleven oplever sig selv som et menneske, som gør en positiv forskel ved at være til i verden.

Fortæl om en gang, hvor du har gjort en forskel som lærer.

Det kan jeg ikke.

Men jeg kan illustrere hvad, der driver mig:

En lærer på en Waldorfskole i Boston gav hvert år nye lærere et lille håndskrevet brev, hvori hun sagde:

”Kære lærer

Jeg er en overlevende fra en koncentrationslejr.

Mine øjne så, hvad ingen burde opleve:

Gaskamre bygget af dygtige ingeniører,

Børn forgiftet af uddannede læger,

Spædbørn dræbt af trænede sygeplejersker,

Kvinder og småbørn skudt og brændt af gymnasie- og universitetsuddannede.

Så jeg er skeptisk over for uddannelse.

Min bøn er: hjælp dine elever til at blive menneskelige. Dine bestræbelser må aldrig fremstille lærde monstre, dygtige psykopater, højtuddannede Eichman-folk. Læsning, skrivning, matematik er kun vigtigt, hvis det tjener til at gøre vore børn mere menneskelige.”

Fra Paideia (engelsk tidsskrift for Waldorf-pædagogik) IN The Spiritual Rights of Children: Some considerations in the Context of Education, af Michael Totterdell, Paideia no. 9, September 1995, Forrest Row, Sussex. Min oversættelse.

Hanne Winterberg

47 år.Læreruddannet på Audonicon(Rudolf Steiner Højskolen for Opdragelseskunst) med supplering i overskolepædagogik samme sted. Ansat som lærer i overskolen ved Rudolf Steiner Skolen, Skanderborg siden 1989. BA i Kunsthistorie med supplerignsfag i Middelalder- og Renæssancearkæologi. Underviser i bl.a. engelsk, kunsthistorie, arkitektur og Parzival.