Lasse Henningsen

Hvorfor er du blevet lærer på en Steinerskole?

Fordi der var en som spurgte mig, om jeg kunne tænke mig at være med til at bygge en overskole op i Kvistgård. Mit virke som Steinerlærer begyndte derfor samtidig med, at den første 9.klasse så dagens lys. Jeg så det som et utrolig godt tilbud – en gave – at få lov til som lærer at udvikle mig pædagogisk på en skole, der seriøst ser pædagogik som en kunstart. Og det gør jeg stadig. Eller sagt med andre ord: den dag jeg er færdiguddannet som lærer, er jeg færdig som lærer.

Har du undervist på skoler, som ikke var Steiner?

Ja, som nævnt underviser jeg på CBS, men det er jo en videregående uddannelse og kan næppe bruges som sammenligningsgrundlag.

Hvad er det I kan, som folkeskolen ikke kan?

Først og fremmest kan vi tilbyde et sammenhængende 12-årigt lærings – og udviklingsforløb som bygger på det opvoksende menneske både før, under og efter puberteten uden afbrydelse. Det er utrolig vigtigt med 11. Og 12.klasse, fordi her sker den egentlige forvandling og videreudvikling af det unge menneske, sammen med de samme kammerater og en fælles forudgående udvikling gennem 10 år.

For det andet kan vi tilbyde at undgå en alt for tidlig specialisering før det unge menneske endnu ikke kender sig selv, har dannet sin personlighed og søgt og fundet sin identitet.

For det tredje kan vi tilbyde en større mangfoldighed af udviklingsmuligheder som tager højde for det hele menneske og en ikke alt for ensidig bearbejdning af intellektet, men også inddrager kunstneriske og håndværksmæssige læringsprocesser.

Kort sagt kan vi tilbyde en almen dannelse og uddannelse af hele mennesket.

Hvorfor har I hverken pensum, lærebøger eller karakterer?

Vi har både pensum i form af fagbeskrivelser og bruger lærebøger i stigende grad jo højere klassetrin. Karaktererne har vi afskaffet og erstattet med vidnesbyrd, som giver en mere retvisende og fyldestgørende beskrivelse af elevens personlige, faglige og sociale indstilling, deltagelse, bearbejdning og opnåede resultater.

Hvordan sikrer du (så), at barnet lærer nok?

Som nævnt udarbejder vi fagbeskrivelser. Det gør hver lærer hvert år for alle fag. Disse fagbeskrivelser fremlægges på vores lærerkonference eller i mindre grupper, således at der foreligger en dokumentation. Fagbeskrivelserne tager udgangspunkt i vores læreplan, som indeholder to dele. En horisontal lærerplan med en række beskrivelser og eksempler på temaer og emner for hvert klasetrin på tværs af fagene. En slags mål for og formål med undervisning på hvert klasetrin. Den vertikale læreplan indeholder beskrivelser og eksempler på undervisning indenfor de enkelte fag på tværs af klassetrinnene, dvs. progressionen indenfor fagene. Derudover foretages der løbende evaluering af elevernes arbejder og læringsproces, såvel mundtligt som skriftligt. Endelig har vi udførlige elevbeskrivelser som fremlægges og drøftes og belyses på lærekonferencen.

Hvorfor tror du, at det er den rigtige måde at lære på?

Al undervisning og læring må nødvendigvis tage udgangspunkt i der hvor eleven er i sin udviklingspsykologiske situation. Det er netop hele kernen i vores måde at tilrettelægge undervisningen på. Desuden tror jeg på, at ved hele tiden at gøre udformningen og formidlingen af vores undervisning så kunstnerisk som mulig, appellere vi til følelsen i eleven og skaber glæde og bevirker, at eleven kan forbinde sig med stoffet og gøre det til en levende del af sig selv og sin egen udvikling.

Stiller I lige så høje krav til børnenes boglige færdigheder som folkeskolen?

Ja, det gør vi. Men i vores pædagogik udvikles boglige færdigheder ikke kun ved at bruge hovedet i det hele taget. Håndværksfagene er et pædagogisk værktøj, hvor vi udøver viljesundervisning, træner viljen. Den vilje som eleverne bruger hver gang en tanke forbindes med en ny og den viljesudvikling eleverne har brug for, for at kunne fastholde, fokusere og gennemføre en tankerække. De kunstneriske processer er også pædagogisk værktøj. Her kultivere vi elevernes følelsesliv, som bevirker, at eleverne med deres tænkning/forstand kan forbinde sig med og forstå undervisningsstoffet.

Endelig tilføres eleverne i de såkaldte boglige fag det stof, det indhold som tænkningen nødvendigvis må have at arbejde med.

De kreative fag fylder meget på en Steinerskole. Hvorfor det?

Ja, det har vi ry for, men kreativitet er hos os ikke forbeholdt nogle fag og ikke andre. Kreativiteten stimuleres på alle alderstrin og i alle fag også fx fysik og matematik. Kreativitet betyder legende intelligens og skabende erkendelse og kreativiteten giver i sidste instans det opvoksende menneske frihed i tænkningen og følelseslivet.

Hvad gør du konkret for at skabe en glæde og lyst til at lære hos barnet?

I første omgang ved selv at være glad for at undervise og for eleverne og have lyst til at undervise dem. Helt konkret ved at inspirere og udfordre eleverne til at gå på jagt efter erkendelser gennem egne iagtagelser og tankemæssige forløb. Alt sammen på en så levende og så kunstnerisk måde som mulig.

Husk på vi som lærere har viet vores liv til undervisning. Det er det, vi lever og brænder for.

Hvordan motiverer man et barn til at lære matematik og dansk, hvis det hellere vil bruge tiden på at spille musik?

Man træder i karakter og fortæller barnet venligt men bestemt, at nu står der matematik på skemaet og ikke musik. Det er her væsentligt at fremhæve at motivation og individuel tilpasning ikke må forveksles med indførelsen af særregler, hvor elever selv kan fravælge fag ud fra lyst.

Hvordan tackler du mobning og drilleri blandt børnene?

Først og fremmest med samtale. En alvorlig samtale med de involverede børn, hvor det beskrives hvad der er sket, hvordan det virker og hvilke konsekvenser det har. Herefter er det vigtigt at gøre gældende, at mobningen/drillerierne ophøre med øjeblikkelig virkning. Til sidst aftales et nært forestående opfølgningsmøde.

Hele samtalen foregår under foreskriften, at der skal være plads til alle med deres særheder og ingen skal være bange for at komme i skole pga. andre børn.

Hvad er det vigtigste for dig at give børnene med videre i livet?

En stærk moral, en sund og moden tænkning og et modtageligt hjerte. Alle tre dele er lige vigtige og tilsammen giver de det, der skal til for at et ungt menneske kan træde ud i verden og selv tage imod de opgaver og udfordringer det møder på den videre vej i livet.

Fortæl om en gang, hvor du har gjort en forskel som lærer.

Det kan jeg ikke. Sådan tænker og arbejder jeg ikke. Jeg tror vi alle har mulighed for at gøre en forskel, når vi tager pædagogikken seriøst som kunstart og samtidig selv er i løbende udvikling.

”faktisk tror jeg at alle vi lærere gør en forskel” – men så giver spørgsmålet vist ikke rigtig mening længere!

Lasse Henningsen

Jeg er 52 år og har undervist de seneste 16 år i overskolen. I dag underviser jeg først og fremmest i samfundsfag. Men også i historie, antropologi, økonomi, geologi, kobbersløjd og bogbinding. Jeg er oprindelig økonom fra KU og PHD fra CBS. Her virker jeg stadig som ekstern lektor.