Danmarks bredeste ungdomsuddannelse

Fra sommeren 2018 bliver Steinerskolernes nuværende ungdomsuddannelse til Steiner HF

Uddannelsen er fortsat Danmarks eneste ungdomsuddannelse uden eksaminer og karakterer, men HF-eleverne kan få SU og transporttilskud og skolerne får statsstøtte til undervisningen på Steiner HF.
 

Såvel Steinerskolernes ungdomsuddannelse som Steiner HF giver mulighed for at søge ind på alle videregående uddannelser via kvote 2. Læs mere

Som den eneste ungdomsuddannelse tilbyder vi en kombination af fag, som både omfatter humanistiske og naturvidenskabelige kernefag, sprog, musik, drama, billedkunst og håndværk.

Vi mener, at skolens opgave består i mere end at hjælpe eleverne med at nå bestemte faglige mål.  De år eleverne går på en ungdomsuddannelse er det tidspunkt i deres liv, hvor de samtidig orienterer sig i forhold til en række af livets store spørgsmål. De skal lære at forholde sig til verden og lære at lære hele livet. Uddannelsens brede fagudbud er derfor udformet med dette i tankerne.

Undervisningen foregår i et læringsmiljø, der tager udgangspunkt i de enkelte elevers evner og giver dem mulighed for at udvikle teoretiske, kunstneriske og praktiske færdigheder.

Undervisningen er tilrettelagt således, at eleverne både tilegner sig kompetencer i kreativ tænkning og sociale kompetencer gennem samarbejdsprojekter indenfor alle fagtyper. Samtidig lærer eleverne at arbejde selvstændigt og fordybe sig i teoretiske, kunstneriske og praktiske emner og metoder. Steiner HF udbydes med udvidet fagpakke, hvilket betyder at afgangselever kan søge ind på alle videregående uddannelser via kvote 2.

Eleverne på Steinerskolernes ungdomsuddannelse/Steiner HF går ikke til eksamen. De får i stedet, i et tæt samarbejde med deres undervisere, udførlig individuel vejledning og mundtlige og skriftlige evalueringer af deres indsats. 
Vi mener, at den enkelte lærers jævnlige dialog med eleverne er vigtig for motivationen og lysten til at lære. Det giver eleverne et godt grundlag at arbejde ud fra i det daglige, mulighed for at udvikle individuelle interesser og for løbende at forbedre deres faglige niveau. 

Med den tætte dialog i læringsprocessen og det brede fagudbud får eleverne god mulighed for at kende og udvikle deres potentiale.

Uddannelsen afsluttes med en omfattende skriftlig evaluering – det afsluttende vidnesbyrd, der også indeholder en grundig vurdering af den selvstændige afgangsopgave ”Årsopgaven”.

Under ungdomsuddannelsen/Steiner HF betales skolepenge på niveau med de øvrige klasser i de enkelte skoler.
SU-godkendelsen af uddannelsen træder først i kraft, når ungdomsuddannelsen fra skoleåret 2018/19 bliver til Steiner HF, læs mere her

 

Steiner HF

Steiner HF

Mandag d. 19. december 2016 vedtog Folketingen den nye Lov om Gymnasier, og når vi læser §68, føler vi trang til at knibe os selv i armen frugten af mange års arbejde står nu sort på hvidt.

Læs mere

Uddannelsens fag

Uddannelsens fag

Ungdomsuddannelsen indeholder både humanistiske og naturvidenskabelige kernefag, sprog, musik, drama, billedkunst og håndværk.

Læs mere

Evaluering og vidnesbyrd

Evaluering og vidnesbyrd

Eksamensfri med individuel evaluering
Eleverne på Steinerskolernes ungdomsuddannelse og HF får i et tæt samarbejde med deres undervisere udførlig individuel vejledning og mundtlige og skriftlige evalueringer af deres indsats, standpunkt og resultater.

Læs mere

Skoledagen

Skoledagen

Skoledagen er indrettet med teoretiske fag om formiddagen, hvor koncentrationen er størst, fagtimer (fx. sprogfag, dansk, matematik) midt på dagen og kunst- og håndværksfag sidst på dagen, hvor kroppen trænger til at blive aktiveret.

Læs mere

Projekter, praktik & rejser

Projekter, praktik & rejser

Projekter, praktikophold, ekskursioner og kortere og længere rejser udgør vigtige elementer i uddannelsen, fordi det giver eleverne mulighed for at omsætte og afprøve deres viden, der hvor den skal bruges, nemlig i det omgivende samfund.

Læs mere

Årsopgaven

Årsopgaven

I sidste del af 11. klasse og et år frem udarbejder eleverne deres selvstændige afgangsopgave,  Årsopgaven, der omfatter både en teoretisk, praktisk og kunstnerisk tilgang til et selvvalgt emne.

Læs mere

Hvilke skoler tilbyder uddannelsen

Hvilke skoler tilbyder uddannelsen

Steinerskolernes ungdomsuddannelse tilbydes på 6 skoler i landet.

Læs mere

Optagelse på videregående uddannelser

Optagelse på videregående uddannelser

Steinerskolernes ungdomsuddannelse er en bredt anlagt ungdomsuddannelse, hvis kvaliteter opnår stadig større anerkendelse som aktuelle i et samfund, der, også i et uddannelses- og erhvervsmæssigt perspektiv, er i rivende forandring.

Læs mere

Don't have an account yet? Register Now!

Sign in to your account