Læreplanen
Læreplanen
Af Jan Thiesen
Samfundets krav – barnets potentiale – forældrenes forventninger
Det er relevant for samfundet at stille krav om uddannelse til den opvoksende generation. Erhvervslivet og det videregående uddannelsessystem forventer læringsdygtige og studieegnede unge der forlader folkeskolen – eller som her, Rudolf Steiner Skolen, efter 12 års skolegang. I det omfang disse krav ikke honoreres, blander man sig i debatten om skolens mål og midler – både nationalt og internationalt, og kommer med forslag om tidligere læring, tests og forstærkning af enkelte fag, på bekostning af den almene dannelse. – På denne baggrund gælder det om, at skolefolk agerer professionelt, og imødegår de krav til uddannelse, som samfundet til enhver tid måtte have, ud fra egen forskning og indsigt. –
Men der er samtidig en tendens til, at erhverv og videre uddannelsessystemer ønsker at kopiere det bestående. Hvad der virkelig er brug for, er ungdomsgenerationer, der kan videreudvikle samfundet og kulturlivet – og udvikling forudsætter altså en vis frihed og et vist spillerum. Det må indeholdes i den almene dannelse, som skolegangen kan tilbyde.
Forældrene
-har forventninger til deres børn, og med rette. Disse forventninger skal skolens dannelse også kunne indfri – men ikke på bekostning af det enkelte barns mulighed for egne valg.
Barnet
- kommer i skole med et potentiale – forventninger og nysgerrighed. Det udfolder en naturlig almen og individuel udvikling, som i et vist omfang er given – og som til dels kan gennemskues, udforskes, af læreren. Skolen skal yde barnet mulighed for at udfolde sit potentiale maksimalt. Men samtidig skal den enkelte gives mulighed for at medopleve, hvad andre elever evner – eller for at blive inspireret til at udfolde evner der ikke forlods ligger for.
Læreplanen
- må altså udformes således, at samfund og kulturliv kan opretholdes – men samtidig videreudvikles – at forældrenes forventninger til en vis grad indfris – og at barnets iboende kræfter og givne udvikling tilgodeses.
Læreplanskitsen – et udviklingsarbejde
Steinerskolernes læreplanskitse er blevet til gennem det udviklingsarbejde der har fundet sted (og stadig finder sted) på de praktiserende Rudolf Steiner Skoler. Især udvikledes der på den første skole (Stuttgart 1919) en læreplanskitse , som opstod på baggrund af de konferencer som Rudolf Steiner gennem skolens første 5 leveår førte med lærerkollegiet.
Når læreplanen omtales som en skitse, skyldes det i høj grad, at der er tale om tematiske retningslinier, om muligheder og om inspiration til den undervisende.
En skitse, fordi der hele tiden er tale om et udviklingsarbejde, der skal opfange tidens fordringer – både teknologisk og kulturmæssigt.
På baggrund af iagttagelser af de enkelte børn, og studiet af det alment menneskelige, kan læreplanen tilpasses og udvikles. Arbejdet indgår i en løbende proces – det såkaldt evige seminarium – som danner rygraden i lærerkollegiets arbejde.
Læreplanen – et kunstværk under stadig udvikling
- afspejler barnets udvikling, og ledsages af metoder der tager hensyn til både det faglige og barnets udviklingsstade. Vi indleder ikke med intellektuelle udredninger – men lader viljeslivet og følelsen få plads i de første skoleår.
Således er underskolen (1. til 8. klasse) en overvejende oplevelsesmæssig, handlende gennemgang af temaer, som i en anden form gentages i overskolen (9. til 12. klasse)
Dyrekundskab i underskolen bliver til Zoologi i overskolen. Plantekundskab gentages som botanik – Den Franske revolution skildres i 8. klasse igennem de ydre begivenheder – og gennemgås i 9. klasse for sit politiske idemateriale. At strikke i første klasse, fører gennem de finmotoriske bevægelsesmønstre til en mere smidig tænkning – formidlet af nervesystemets spejlneuroner.
Vi hovedregner, før vi bruger regnemaskine – og vi kan faktisk bygge en minicomputer ( en såkaldt ”adder”) – før vi indfører computere.
Igennem underskolens læreplan (tematisk opbygget med et alderssvarende hovedtema for hver aldersgruppe, som danner baggrund og sammenføjer) – lærer børnene verden at KENDE. – Medens overskolens læreplan vil vække al det kendte – og mere endnu – til ER-KENDELSE.
Læreplanens faglighed udvider sig stadig op igennem skoleårene.– Alle børn har alle fag. Der appelleres hele tiden til det hele menneske. – Både håndværksfag, kunstneriske fag og mere teoretiske fag vægtes i alle 12 år lige meget.
Det er en erfaring, at de forskellige fag understøtter hinanden, når skemaet lægges fornuftigt – både indenfor den enkelte dag/uge – og i den bue der spændes mellem underskole og overskole.
Det er også en erfaring, at temaer der lægges bort for en tid – og senere genoptages – f.eks. i perioder på 3-4 uger – arbejder positivt i børnenes underbevidsthed
På denne måde bliver læreplanen til et udviklingsprojekt der hele tiden skal føres ajour – tilpasses tidens krav, den enkelte klasse og den enkelte elev.
Den her bragte skitse, tegning – er et eksempel på læreplanens udvikling på et givet tidspunkt.
