Pædagogikken
Til trods for Steinerskolernes lange historie i Danmark er kendskabet til skolernes pædagogik og læringsmetoder relativt begrænset – og i mange tilfælde misforstået. Nogle tror, at Rudolf Steiner er en religiøs sekt, andre tror, at skolerne kun er for børn med fysiske og psykiske handicap, mens andre igen tror, at Steinerskolerne er til for at udvikle kunstnere og musikere. Alle tre forestillinger er forkerte. Steinerskolen er en anderledes, god skole for alle børn!
Mængden og kvaliteten af undervisningen i Steinerskolerne lever naturligvis op til de krav, der fra politisk side er sat for de danske friskoler, og Steinerskolerne er under løbende tilsyn i henhold til friskoleloven. Steinerelever får med andre ord en “almindelig” uddannelse plus en række sidegevinster.
Steinerskolerne bygger på et livssyn om “det hele menneske”. Det betyder, at undervisning og læring er tilrettelagt nøje efter børnenes alder og udviklingstrin. Det betyder også, at undervisnings- og læringsmetoderne adskiller sig fra traditionel undervisning, som de fleste kender fra folkeskolen. For eksempel lægges der i Steinerskolerne – foruden de klassiske fag som dansk og matematik – lige så stor vægt på kreative og kunstneriske fag, der udvikler børnenes vilje til handling og deres sociale kompetencer.
Hvorfor strikker man?
Når eleverne lærer at strikke, handler det således ikke blot om at lære et kreativt håndværk, men lige så meget om at udvikle de færdigheder, som danner grundlaget for eksempelvis logisk tænkning og argumentation. For eksempel anvendes i alle fag en kunstnerisk metode, der bygger på elevens glæde ved arbejdet, den øvede gentagelse – og kunsten som genvej til forståelse. Netop derfor vægtes de kunstneriske fag lige så højt som de traditionelle.
En tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling
Pædagogikken, som også kaldes Waldorfpædagogikken, bygger på en tredeling af menneskets fysiske, psykiske og åndelige udvikling i form af tanke, følelse og vilje.
Viljen udvikles blandt andet gennem kunstneriske fag og håndværksfag, elevens egen udarbejdelse af arbejdshæfter (lærebøger) og den bevidste gentagelse.
Følelsen udvikles blandt andet gennem oplevelser, gode fortællinger, kunstnerisk virksomhed og pleje af skolen, klassens årstidsfester og månedsfester. Her vækkes følelsen gennem interesse for omverdenen og den opståede empati.
Tanken skærpes gennem en fornuftig uddannelse af dømmekraften. Det sker i flere bevidste trin, som udvikles i samspil med pensum og metode.
Alle tre områder øves og udvikles i hele skoletiden, men viljen er fremherskende fra 0 til 7 år og dermed i de mindste klasser. Følelsen udvikles grundlæggende fra 7 til 14 år, og tanken udfoldes fra 14 til 21 år. Således tilrettelægges metode og faglighed efter disse udviklingstrin.
Erfaringen viser, at vi bruger forskellige evner på forskellige stadier i vores liv, og denne grundtanke er baggrunden for pensummets opbygning på Steinerskolerne.