Jesper Platz
Jeg hader ligegyldighed
En evne til at spille sammen med andre mennesker. Sådan forklarer Jesper Platz selv, at han er blevet en afholdt leder og kollega hos Novo Nordisk. Til gengæld kræver han ægte engagement hos alle.
Hvordan ved du, at du er en god leder?
Hvordan havnede du på Steinerskolen?
Ja, for det kræver vel et stort forældreengagement at gå på en Steinerskole?
Mødte du nogle fordomme, fordi du gik i Steinerskole?
Kunne du være gået direkte på naturvidenskab på universitetet?
Hvad er det bedste, du har med fra din skoletid?
Har musikken spillet en rolle for dig?
Hvordan ved du, at du er en god leder?
- Jeg har altid været god til at omgås mennesker fra alle dele af samfundet. Da jeg efter 5 år som fabrikschef for et par år siden forlod Novo Nordisk’ produktion i Kalundborg, kom både kemikere, håndværkerne og driftsoperatører og sagde, at de ville savne mig som leder. Jeg tror, det handler om, at mine kolleger kan se, at der er et menneske bag ved, og at jeg går fuldt og helt ind i tingene. Og det udspringer helt klart af mine 12 intensive år på Steinerskolen.
Hvordan det?
- Jeg havde nogle meget engagerede lærere, og jeg bliver meget smittet af engagement. Der blev ikke stillet krav om, at vi skulle læse x antal sider, men der var en forventning om, at vi gjorde vores bedste, når vi afleverede en opgave. Ansvaret var meget lagt over på vores egne skuldre, selvom vi selvfølgelig altid kunne spørge om hjælp, og det havde jeg det rigtig godt med. Desuden var der et stort fokus på den i boende skønhed i fagene, både i matematikken og kunsten, og når vi afleverede opgave, skulle der være f.eks. gode tegninger af kemiforsøg, og opgaven skulle fremstå smukt gennemarbejdet. Æstetikken var i hele skolearbejdet en central del af undervisningen. Det har jeg haft gavn af lige siden.
Hvordan havnede du på Steinerskolen?
- Mine forældre havde en ven, som var med i bestyrelsen, da skolen i Odense skulle grundlægges. Han spurgte, om det var noget for dem, og da min far havde oplevet sin egen folkeskole meget stiv og firkantet, sprang de til. Jeg gik i 1. klasse på den lokale folkeskole og ville overhovedet ikke skifte skole, så jeg græd og græd. Men jeg husker tydeligt den eftermiddag, vi stod i skolegården, og der var en anden dreng, som legede med bolde og tønder. Ham endte jeg med at lege med hele eftermiddagen, og jeg var accepteret på skolen fra første sekund. Ikke længe efter var mine forældre nede og male skolen en dag, og det gjorde mig tryg, at de tilbragte tid på min skole, for det havde jeg ikke oplevet før.
Ja, for det kræver vel et stort forældreengagement at gå på en Steinerskole?
- Helt sikkert. Man melder ikke sit barn ind i skolen, men hele familien, for der er arbejdsweekender og forestillinger, som forældrene forventes at overvære. Mine børn går selv på en Steinerskole, og selv om jeg har travlt, engagerer jeg mig med glæde. Det giver jo også et stærkt forældresammenhold, og jeg kan selv huske, hvor stolt jeg var, når min far og mor havde været med til at vedligeholde og udvikle skolen.
Mødte du nogle fordomme, fordi du gik i Steinerskole?
- Ja, masser. Blandt andet den med, at vi nok ikke lærte noget. Og mine forældre var da også lidt bekymrede, da jeg stadig ikke kunne læse i 3.-4.klasse. Min lærer beroligede dem med, at det skulle jeg nok lære. Jeg opfattede det ikke selv som et problem før en dag, hvor jeg var på spejdertur, og nogle af de yngre drenge måtte læse posterne for mig. Det provokerede mig voldsomt, og så gik jeg hjem og lærte det på en sommerferie. Selvom vi havde haft masser af undervisning, havde jeg bare ikke været motiveret for det før.
Syntes du, at du lærte nok?
- Ja bestemt. Især er jeg glad for, at jeg blev til 12.klasse, for vi havde en meget fænomenologisk tilgang til fag som matematik, fysik og kemi: Hvordan ser matematik og tal ud, hvordan opfører tingene sig, hvad ser vi ske? Det er en meget omvendt måde at arbejde på, og den metode har jeg brugt lige siden. Især da jeg skrev ph.d. for Forskningscenter Risø og Ford Motorkompagni om atmosfæriske nedbrydninger af freon-forbindelser og senere da jeg arbejdede for Danmarks Miljøundersøgelser med naturfremmede stoffer med hormonlignende effekter. Jeg har mødt meget respekt for min evne til at gribe tingene anderledes an og få mange og vilde ideer.
Kunne du være gået direkte på naturvidenskab på universitetet?
- Nej, det havde været svært, for jeg manglede nogle redskaber inden for matematik, fysik og kemi, nøjagtig som hvis jeg havde været sproglig student, så jeg tilbragte et år på GSK (gymnasiale suppleringskurser). Det første år på universitetet, var der stopprøver i fysik og matematik, hvor 80 procent dumpede, men jeg bestod. Studierne var hårde for alle, og det var ikke fordi, at jeg var fagligt dygtigere end dem, der dumpede, men jeg havde en selvopholdelsesdrift, som gik på, at jeg syntes, det var sjovt at lære. Og så var jeg jo vant til at finde ud af tingene selv, så det skræmte mig ikke at sidde i et auditorium med 300 mennesker, hvor der ikke var tid til spørgsmål. Hvis en underviser var dårlig, blev jeg simpelthen væk og læste op på faget selv.
Hvad er det bedste, du har med fra din skoletid?
- Det er nok, at jeg har lært, at jeg skal have mig selv med hundrede procent i alt, hvad jeg gør. Jeg er ikke tilfreds, før de statistiske data og min egen overbevisning passer sammen. Og så skal der være ægte engagement og indhold i mit arbejde, for hvorfor skal jeg ellers bruge tid på det? Der skal være en nerve. Jeg hader ligegyldighed. Oprindeligt troede jeg, at jeg skulle være lærer, men jeg droppede ud efter et år, for jeg fandt ud af at jeg ønskede mig en stærkere faglig uddannelse, end seminariet tilbød. Derudover manglede jeg i min seminarieklasse engagement fra mine medstuderende og det trivedes jeg ikke med, for det var jeg slet ikke vant til.
Har musikken spillet en rolle for dig?
- Ja, jeg spillede rigtig meget violin på skolen, var på ture med orkestret og spillede også violin koncert som solist på Odense rådhus. Så jeg lærte tidligt at optræde og formidle foran en stor gruppe mennesker. Jeg har i øvrigt også lavet meget revy i Odense under universitetsstudiet, for jeg var nødt til at få andre input end de rent faglige og intellektuelle. Jeg har også sunget i kor og det musiske spiller en stor rolle i vores hjem, selvom jeg ikke selv har tid til at spille i øjeblikket. Men datter spiller klarinet og min søn er begyndt at spille violin, så nu øver jeg med ham.
