Rasmus Kofoed
Kærlige tanker til Kruskagrøden
Når mad skal forvandles til sublim kunst, er det ikke nok at være Europas bedste kok. Derfor er Rasmus Kofoed glad for de brede og kreative kundskaber, han har med i skolerygsækken.
Hvad er det bedste, du har med fra din tid som Steiner-elev?
Har du altid vidst, at du ville være kok?
Hvad betød mad for dig i skoletiden?
Hvad var din bedste oplevelse i skoletiden?
Hvad var du mindst begejstret for på Steinerskolerne?
Savnede du nogensinde at gå på en almindelig folkeskole?
Hvad er det bedste, du har fået med fra din tid som Steiner-elev?
- Det, at kombinere sine tanker med sine hænder og få lov til at skabe, det har jeg altid været meget glad for. Og så har det betydet utrolig meget for mig, at jeg har fået lov til at eksperimentere med at forme ting i kobber og træ, for det gør, at jeg er meget mere mangfoldig i min tilgang i dag.
Hvordan det?
- Nu skal jeg eksempelvis – som den første i verdenshistorien – til Verdensmesterskab for kokke for tredje gang. I den forbindelse skal man udtænke kunstværker, hvor maden skal anrettes på sølvfade med vanvittigt smukke ting på. Der er mange ting, udover maden, der skal løftes op på et fuldstændigt vildt plan, og her hjælper det mig virkelig, at jeg har prøvet kræfter med en masse kreative fag.
Og så er der i øvrigt ikke mange andre af mine venner, der kan sy huller og lappe bukser.
Har du altid vidst, at du ville være kok?
- Nej, da jeg gik i skole, ville jeg vist være professionel skateboarder og lave skateboards, for jeg var rigtig glad for sport og sløjd.
Derfor gik jeg også i lære som tømrer, da jeg forlod 11. klasse, men jeg fandt hurtigt ud af, at det var alt for lidt kreativt til mig. Det var først i 2000, da jeg startede som kokkeelev, at jeg forelskede mig for alvor i gastronomien. Ikke så meget det første sted, Copenhagen Corner, men bagefter kom jeg til D’Angleterre, hvor jeg mødte nogle superinspirerende kokke.
Hvad betød mad for dig i skoletiden?
- Rigtig meget. Som 13-årig lavede jeg en madklub med to andre drenge, hvor vi gik meget op i at lave tingene ordentligt. Og min kærlighed til naturen og det biodynamiske stammer helt sikkert fra Steinertiden og min mor. Jeg husker stadig, at jeg blev sendt op af Kongevejen for at hente en spand med mælk og grøntsager i pose, for der var jo ikke biodynamiske butikker dengang. I dag er Geranium vel den restaurant i verden, der serverer mest biodynamisk mad, og jeg elsker at finde krydderurter på stranden og hente inspiration i naturen.
Hvad var din bedste oplevelse i skoletiden?
- Det var helt klart kruskagrøden, vi fik en gang om ugen på skolen i Birkerød. Det er en blanding af kornsorter, hvor konsistensen bliver helt perfekt. Jeg husker tydeligt lugten af varm grød med kanel på en kold vinterdag, og da jeg sammen med mølleriet Aurion udviklede grødblandinger til Irma, hentede jeg inspiration fra Kruskagrøden.
Hvad var du mindst begejstret for på Steinerskolerne?
- At vi ikke måtte spille fodbold, for det elskede vi. Det forstod jeg aldrig. Eurytmien, som er en slags balance- og koordinationsøvelser, sagde mig heller ikke så meget dengang. Jeg forstod ikke, hvad jeg skulle bruge det til, men det gør jeg i dag. Nu bruger jeg det til at finde indre ro og balance, og en gang om året laver jeg det med alle mine kokke og tjenere, for netop i vores miljø er det smart at kunne bevæge sig elegant og hurtigt uden at støde ind i hinanden hele tiden.
Savnede du nogensinde at gå på en almindelig folkeskole?
- Nej aldrig, og den dag jeg får børn, skal de helt sikkert også gå på en Steinerskole. Det eneste, jeg ærgrer mig over i dag er, at mine mindre søskende er meget musikalske. Jeg spillede lidt fløjte, men det fængede mig ikke. Der kunne jeg godt have ønsket, at jeg var blevet lidt mere fastholdt i at spille et instrument, for det aspekt savner jeg i dag. Så mine børn skal klart tvinges til at spille noget musik, uanset om de kommer til at hade mig for det.
