Torquil Watt
Modet til at tænke anderledes
Som læge og forsker trækker 38-årige Torquil Watt hver dag på den kreativitet og inspiration, han fik som elev på Steinerskolen i Odense. Alligevel valgte han i første omgang folkeskolen til sine egne børn
Ligesom sine tre søskende gik Torquil Watt i Steinerskolen i Odense helt til 12. klasse.
Kedede du dig nogensinde, når du havde nemt ved at lære?
Hvorfor valgte du at gå helt til 12. klasse?
Hvordan oplevede du overgangen fra 12. klasse til det videre uddannelsessystem?
Kunne du mærke på studiet, at din baggrund var lidt anderledes?
Hvad har Steiner-årene betydet for din rolle som forsker?
Har Steinerskolen givet dig andet – udover det rent faglige?
Trods dine egne positive oplevelser, valgte I at sætte jeres egne børn i folkeskolen. Hvorfor?
Alligevel går jeres tre børn i dag i Steinerskole. Hvorfor?
Er der noget, Steinerskolerne kan blive bedre til?
Hvordan var din skolegang?
God! Jeg var lidt af en ballademager, som gerne endte ude foran døren, men samtidig var jeg også meget glad for at lære, og jeg havde relativt nemt ved alting. Men jeg var ikke sådan en, der syntes det hele var godt, blandt andet var jeg med til at arrangere demonstration mod eurytmi, fordi vi syntes, det var langt ude.
Kedede du dig nogensinde, når du havde nemt ved at lære?
Nej, jeg har altid syntes, det var sjovt at gå i skole, selvom jeg var fuld af fis. Jeg følte mig hele tiden udfordret, og jeg fornemmede, at lærerne godt kunne lide, at man var parat til at diskutere og spørge i timerne. Også selvom de ikke lige kunne svare på det, så var der altid den indstilling, at de gik hjem og fandt ud af det til næste time.
Hvorfor valgte du at gå helt til 12. klasse?
Fordi jeg trivedes. I de senere klasser spillede jeg rigtig meget musik, og det betød meget for mig. Jeg var sikker på, at jeg skulle være trompetist, og det havde jeg svært ved at forene med at gå på gymnasiet. Steinerskolen accepterede, at det var noget jeg brændte for og gav mig plads til det.
Hvordan oplevede du overgangen fra 12. klasse til det videre uddannelsessystem?
Som lidt af et kulturchok. For første gang syntes jeg faktisk, det var lidt kedeligt at gå i skole. Da jeg droppede tanken om at blive musiker, ville jeg i stedet læse fysik. Derfor skulle jeg tage et par enkeltfag på HF, men jeg valgte at tage fem. Langt det meste af tiden følte jeg, at det var repetition, og for første gang oplevede jeg, at det blev opfattet som irriterende at stille spørgsmål til undervisningen. Det var ikke en del af pensum, fik jeg at vide, så der var ikke mange steder at gå hen med sin nysgerrighed. Alt var rettet mod eksamen. Jeg bestod HF med 11,4 i snit og søgte i sidste ende ind på medicin.
Kunne du mærke på studiet, at din baggrund var lidt anderledes?
Ja, på flere måder. Hele uddannelsessystemet er utroligt sporet hen imod, hvad der skal til for at få den gode karakter. På Rudolf Steiner skolen handler det om at lære, fordi det er vigtigt i sig selv. Under hele mit studie har jeg været båret af en ægte interesse og lyst til at vide mere – ikke af pligtlæsning.
Desuden lærer man på Steinerskolen selv at tilrettelægge sit arbejde og opsøge sin egen litteratur. Det tror jeg er en styrke, for det giver mod til at søge egne veje. Derfor valgte jeg for eksempel at låne min svigerfars gamle anatomibøger fra 60’erne til medicin-studiet i stedet for bare at følge det udstukkede pensum.
Hvad har Steiner-årene betydet for din rolle som forsker?
Jeg kan se, at jeg arbejder meget på tværs af de almindelige måder at tænke på i systemet. Jeg tænker meget kreativt i min forskning, og det giver nogle spændende udfordringer, fordi kreativiteten samtidig er underlagt nogle meget rigide krav om videnskabelig stringens. Så kan man vælge at følge de slagne veje eller prøve at tænke anderledes og sætte ting sammen på nye måder. Der er jeg generelt rigtig god til at få ideer, fordi jeg har lært at arbejde både kreativt og bogligt. Hvis man vil være en god forsker, er det utroligt vigtigt at kunne bruge sin nysgerrighed og undren. At lære at kunne observere og tænke ”hmm, hvad var det” i stedet for bare at få en formel serveret og teste om den virker, som jeg oplevede på HF.
Har Steinerskolen givet dig andet – udover det rent faglige?
Helt klart. Musikken har været en gave for de sociale kompetencer – at lære at lytte og være opmærksom på andre mennesker. Der er mange paralleller mellem det lynhurtige samarbejde omkring en akut patient og det, at spille et stykke musik sammen. Desuden er jeg glad for at kunne trække på så mange facetter i dag. Lige fra at være nørdet forsker, som er fortrolig med musik og kultur til at være ’hjemmehåndværkeren’, der bygger sit eget hus.
Trods dine egne positive oplevelser, valgte I at sætte jeres egne børn i folkeskolen. Hvorfor?
Det var selvfølgelig en kompleks beslutning, men dels skulle jeg påbegynde min turnus i Næstved og vi flyttede bolig, så det var vanskeligt rent praktisk. Dels var det politisk, fordi jeg synes, det er utroligt vigtigt, at vi har en fælles folkeskole, som kan rumme alle de børn, der vokser op i vores kultur.
Alligevel går jeres tre børn i dag i Steinerskole. Hvorfor?
Med stigende klassetrin og som en tendens i tiden kom der mere og mere fokus på en meget ensidig opfattelse af faglighed – den boglige. Til forældresamtaler handlede det udelukkende om, hvordan det gik i dansk og matematik. Og hvordan de klarede sig i tests, hvilket virkede demotiverende, især på den ene af vores børn. De skulle blandt andet evaluere sig selv, hvilket jeg synes er et overgreb i 3. klasse. Især den ene af vores dengang to skolebørn, trivedes ikke. Derfor besøgte vi Vidar skolen, og så snart vores anden datter, som ellers havde det fint i skolen, så den, ville hun også gå der.
Hvad skete der så?
De blomstrede begge op. Den ene, som tidligere var trist og grå, når hun kom hjem ’efter at have fyldt hæfter ud’, syntes pludselig, at det var en leg at gå i skole og begges læringskurver steg betydeligt. I dag, hvor de er 13 og 15, bebrejder de os ligefrem, at vi først satte dem i folkeskolen.
Er der noget, Steinerskolerne kan blive bedre til?
Det er svært at svare på. De enkelte skoler er jo forskellige og er også anderledes i dag, end da jeg gik i skole. Og jeg synes jo at de generelt gør det rigtig godt og byder ind med noget meget centralt i den tid og kultur vi lever i. Men jeg synes det ville være rigtig godt, hvis de i højere grad indgik som en naturlig del af det omgivende samfund. Og så er det vigtigt, at de bevarer et stærkt fokus på fagligheden. Så de unge mennesker bliver bekendt med, at der faktisk er en del mennesker, som har tænkt en masse kloge tanker allerede. At der ligger et solidt fundament, som deres kreativitet og selvstændige tanker kan udvikle sig ud fra.
