75 år med steinerskoler i Danmark
75 ÅR MED STEINERSKOLER OG STEINERSKOLERNES ÅRSMØDE
Under temaet SKABERKRAFT, LÆRINGSMOD OG INDRE MOTIVATION fejrede vi sammen med mere end 120 ansatte, tidligere ansatte, elever, forældre, samarbejdspartnere og venner af steinerskoler gennem tiden skolernes 75-års jubilæum. Fejringen fandt sted 13. marts på den første steinerskole, Vidar Skolen som blev grundlagt i 1950 i Gentofte.
Dagen blev indledt med en rundvisning på skolen med efterfølgende frokostsuppe, hvor man kunne hilse på nye og velkendte ansigter.
ÅRSBERETNING 2025
“En fortælling om steinerskoler og steinerpædagogik kan aldrig være endelig eller udtømmende. Den kan derimod i en given tid tydeliggøre, hvad skoleformen vil, og hvilke forventninger man med rimelighed kan have til dens pædagogiske, faglige og organisatoriske sigte.
Samtidig kan den fungere som et fælles afsæt for samtalen om, hvordan vi forstår og fortolker skoleformen – vel vidende at vi møder den fra forskellige erfaringer og positioner: som elever, forældre, ansatte eller som en del af den bredere omverden.” fra Steinerskolernes Årsberetning 2025
Årsberetningen blev fremlagt af foreningens bestyrelse og sekretariat på årsmødet.
Læs årsberetningen her:
Steinerskolernes årsberetning 2025
SAMTALEVÆRKSTED
Med bred repræsentation fra medlemsskolerne blev deltagerne engageret i en samtale om tre hovedspørgsmål:
- Hvordan kan skolens pædagogik bidrage til alderssvarende og sunde læringsoplevelser?
- Hvor kan lærere hente inspiration og mod til deres gerning i fremtiden?
- Hvordan stiller steinerskoler sig relevante for sin samtid uden at miste fodfæste?
FAGLIGE OPLÆG OG PANELSAMTALE
Under dagens tema foldede Lene Tanggaard pointer ud fra forskningsprojektet Kumult, hvor børn møder kunst og kunstnere i undervisningen og koblede denne praksis til begrebet kollektiv kreativitet. Josefin Winther i sit oplæg kritiske refleksioner i gang om de fundamentale faglige færdigheder, vi har hyldet i skolesystemet i århundreder og kom med et bud på seks nye fundamentale færdigheder for fremtidens skole. I den efterfølgende panelsamtale deltog begge oplægsholdere samt en musiklærer fra Vidar Skolen og Steinerskolerne i Danmarks bestyrelsesformand med steinerforælder Felix Smith som moderator.
AFTENFEJRING
Fredag aftens festlige program var med skøn mad, taler, stand-up, musikalske indlæg og meget andet, og som afsluttede en smuk dag med fælles fejring på Vidar Skolen, hvor der også i løbet af dagen havde været små fine ‘lommer’ med musik med nuværende forældre og elever fra skolen. De optrædende om aftenen var alle tidligere elever, forældre og lærere fra steinerskoler. De fine taler var hilsener fra samarbejdspartnerne og venner af skolerne.
Tak for talerne, og tak til kunstnerne Josefin Winther, Leander Nybo, Emma Pi (og far), Mzungo Kichaa, Sebastian Dorset og lærere og ikke mindst tak til Per Vers for at samle aftenen med ordspil og festlighed!
FEJRING PÅ GENTOFTE RÅDHUS
Om lørdagen fortsatte fejringens anden dag – nu på Gentofte Rådhus – med borgmestertale, stor og flot eurytmi- og orkesteroptræden ‘Den grimme Ælling’ med elever fra Rudolf Steiner-Skolen i Odense, kæmpestort fælles kor fra Odense og Vidar Skolen, elevoptrædender fra Vidar Skolens klasser, flotte fødseldagskager og panelsamtale med tidligere steinerelever faciliteret af Felix Smith.
Stor taknemmelighed og stort tillykke til Vidar Skolen og alle steinerskoler i Danmark fra os i Steinerskolerne og tak for nogle fine og festlige dage med plads til fordybelse og kærlighed til vores skoleform.





