Projekter og forskning

Projekter og forskning
Steinerskolerne deltager i forskellige projekter og forskning, der har til formål at understøtte udvikling og bidrage til ny viden. Der kan være tale om projekter, der undersøger eller støtter udvikling indenfor steinerskolernes praksis, eller som giver viden om effekterne af pædagogikken på børn- og unges liv. Men også projekter, der sætter fokus på kvaliteten indenfor et bestemt pædagogisk eller didaktisk tema.
Vi samarbejder om projekterne med andre aktører både lokalt, nationalt og internationalt i og udenfor steiner-waldorf-miljøet. Vi forholder os generelt til, hvad der rør sig aktuelt i uddannelsesverdenen.
Interesse og nysgerrighed for verden omkring os, og at blive inspireret og lade sig inspirere, sætter os i stand til at værne om vores rodfæste i en tidssvarende steinerpædagogik.
Igangværende og kommende projekter:

‘Følgeforskning for Steiner HF’

Projektperiode: 2021-2022
I samarbejde med: Aarhus Universitet
Formål: Projektet følger op på gymnasiereformens retningsgivende mål og følger elevernes videre færd efter Steiner HF i forhold til brug af gymnasiale suppleringskurser og videre uddannelse. Desuden undersøges elevers socioøkonomiske baggrund i forhold til løfteevne samt betydningen af den faglige kvalitet i undervisningen efter det samlede uddannelsesløft steinerlærerne har gennemgået til gymnasialt kompetenceniveau.

‘Voksenpædagogisk uddannelse i mentoring, praktikvejledelse og supervision’

Projektperiode: udvikling 2021-2023 med første studiestart i 2023.  Herefter forventes uddannelsen at fortsætte i drift.
I samarbejde med: Sammenslutningen af Rudolf Steiner Dagtilbud og Helsepædagogisk Sammenslutning
Partnere: Steiner lærerseminariet SOPHIA, Rudolf Steiner Højskolen for Opdragelseskunst, Uddannelsescenter Marjatta og Rudolf Steiner Børnehaveseminariet
Formål: At professionalisere vejleder- og mentoringprocesser blandt professionelle praktikere og studerende i danske steinerinstitutioner. Uddannelsen udvikles og etableres som et første skridt til at støtte kollegial inter- og supervision, professionel mentoring og praktikvejledningSamarbejdet ses samtidig som en platform for, at andre kurser og uddannelsesinitiativer kan etableres i udviklingen af voksen- og steinerpædagogiske tilbud i fremtiden.

‘Kollegial sparring og praksisudvikling i steinerskoler’

Projektperiode: 2022-2024 – under forudsætning af, at der opnås funding, forventes projektet igangsat i august 2022
I samarbejde med: Professionshøjskolen Absalon
Formål: Projektet skal skaffe viden om, hvordan praksislæring kan bidrage til udvikling af pædagogiske- og lærerkompetencer, når steinerpædagogikken er fundamentet for praksis. Gennem projektets undersøgelsesspor søges der viden om, hvordan steinerpædagogikken og synet på barnet udfolder sig i overgange mellem hjem og skole, specialpædagogik og skole, børnehave og skole, grundskole til ungdomsuddannelse m.m. Udviklingsdelen skal følge en implementering af kollegial inter- og supervision samt professionel mentoring blandt lærere og pædagoger i steinerskoler.
Læreplaner for danske steinerskoler

‘Mediepædagogik i steinerskoler’

Projektperiode: 2019-2021
I samarbejde med: Lærere og pædagoger i danske steinerskoler
Formål: at udgive og implementere en dansk læreplan for mediepædagogik i danske steinerskoler, der tager udgangspunkt i børns og unges behov for at vokse op og kunne begå sig i et digitaliseret samfund.
Fra udgivelsen ‘Mediepædagogik i steinerskoler’:
‘Steinerskolerne lægger vægt på, at digitaliseringen introduceres i børns og unges opvækst på rette tidspunkt og med et kritisk blik. Derfor introduceres en række begrundelser for en alderstilpasset mediepædagogik. Da digitale processer, teknologier og normer er under stadig hastig udvikling, er der ikke tale om et færdigt koncept, men der sigtes efter at give eleverne forståelser, færdigheder og evner, der kan gøre dem i stand til selvstændigt at udfolde egne værktøjer i fremtiden og til at modstå de risici, der er forbundet med anvendelsen af digitale medier. Målet kan sammenfattes i opnåelse af mediemyndighed – at opleve at kunne mestre og ikke blive slaver i omgangen med den digitale verden.’
Læs mere om udgivelsen her ->

‘Musik i steinerskoler’

Projektperiode: 2021-2023
I samarbejde med: Musiklærere fra danske steinerskoler (grundskoler og Steiner HF)
Formål: I steinerskolen er musik et vigtigt element i læreplanen – både som selvstændigt fag og på tværs af fagene lige fra børnehaveklassen til 12. klassetrin. En gruppe musiklærere har sat sig for at udgive en velbegrundet læreplan for musikken i steinerskolen, der både beskriver fagets progression gennem skoleårene som fag og i andre fag, og samtidig inddrager musikken som dannelsesaspekt i børns og unges liv i en alderstilpasset pædagogik. Læreplanen udgives som et pilotprojekt for et kommende større læreplansarbejde for alle fag i steinerskolen.
Læs mere om udgivelsen her ->

Tidligere og afsluttede projekter:

‘Assessment as Dialogue – Twenty Inspiring Practices from Classrooms and Schools Across Europe’
Projektperiode: 2019-2021
I samarbejde med: ECSWE, det ungarske Waldorfforbund og Learning for Wellbeing Foundation – et Erasmus+projekt
Formål: Dette projekt indsamlede 20 praksisser om innovative og formative evalueringsmetoder. Partnerskabet voksede ud af en uformel evalueringsgruppe, der ville undersøge, hvad der allerede er tilgængeligt i alternative evalueringsmetoder, og hvad der stadig kan gøres for udviklingen af nye. Det vejledende spørgsmål gennem hele projektet var: ‘Hvordan kan udfoldelsen af det unikke potentiale for hvert enkelt barn/ungt menneske bedst understøttes gennem kontekstualiserede, individualiserede, deltagende evalueringsprocesser, der giver eleverne en følelse af handlekraft og selvstændighed?’ 
De inkluderede praksiseksempler er bidrag fra modige, opfindsomme og åbensindede lærere, forældre, skoleledere, eksperter og elever fra 12 lande rundt om i Europa. Det stærke budskab om håb, der formidles – om de vanskelige spørgsmål, der er forbundet med vurdering af elever i skolerne – er, at forandring ikke kun er mulig, men at det allerede sker i klasseværelser og skoler. Fortællingerne beskriver, hvordan børn oplever formel uddannelse som naturligt bygger på deres medfødte lyst og evne til at lære, og hvordan dette styrkes af de støttende voksne omkring dem.
Lærere og skoleledere står overfor mange udfordringer. Udfordringer, der kræver positiv energi fra dem i stedet for at skulle håndtere det negative følge af frygt for fiasko, uanset om det er blandt elever eller forældre eller blandt lærere og skoleledere selv. I stedet fokuserer lærerne på, hvordan man kan styrke læringen i klasseværelset, for hver enkelt elev og for sig selv, såvel som i skolens bredere læringsfællesskab. Nogle af eksemplerne viser endda, at national uddannelsespolitik kan reagere positivt på transformative initiativer. Blandt eksemplerne findes det danske afgangsvidnesbyrd for Steiner HF- skoler. Eksemplet er fra Rudolf Steiner-Skolen i Odense.
Praksiseksemplerne blev udgivet i en bog. Denne er ikke et slutresultat men et udgangspunkt for yderligere diskussioner om evaluering i formel uddannelse og dens effekt på elevernes udvikling.
Find bogen og læs mere om projektet her
‘ACTS: Acknowledging Creative Thinking Skills’
Projektperiode: 2015 – 2019
I samarbejde med: Crossfields Institute, Steiner Waldorf Schools Fellowship (UK), Steinerskoleforbundet (Norge), Steinerkasvatuksen liitto (Finland) et Erasmus+projekt
Formål: I 2015 gik en gruppe lærere fra Storbritannien, Finland, Norge og Danmark sammen om at løse et dybereliggende problem, som mange elever oplever: Standard afgangseksamener stiller stadig større krav og øger stressniveauet for i sidste ende at dæmpe potentialet for innovativ produktivitet i voksenlivet. Gennem integration af formel, ikke formel og uformel læring satte lærerne satte sig for at finde en måde at højne alle elevers resultater, reducere skolefrafald og gøre uddannelse mere meningsfuld og praktisk nyttig.
EU Erasmus+ beskrev projektet som et paradigmeskifte inden for uddannelse i at redesigne kvalifikationer på en måde, så de reelt opfylder behovene hos nutidens unge, der vokser op i en kompleks og usikker verden. Anerkendelse af kvalifikationer som kreativitet, tilpasningsevne og fleksibilitet i tænkningen anses derfor som en gevinst sideløbende med den kompetente beherskelse af en række discipliner. De oprindelige mål for ACTS-projektet blev opfyldt til fulde og ACTS-certifikatet tilbydes nu til skoler og politiske beslutningstagere internationalt som et betydningsfuldt, troværdigt alternativ til eksisterende systemer.
Der er skrevet en omfattende bog, der skitserer de underliggende principper og eksempler på metoderne for ACTS. I Danmark arbejder flere steinerskoler og lærere med metoderne. 
Læs mere her:
https://crossfieldsinstitute.com/tag/acts/
https://acts.cloud/web/
‘EPC – European Portfolio Certificate’
Projektperiode: 2008-2010
I samarbejde med: European Portfolio Certificate, EPC, blev udarbejdet af 12 steinerskoler fra otte forskellige lande i et Comenius-projekt. Projektet var støttet af EU-midler.
Formål: Det Europæiske Portfolio-Certifikat-projekt (The European Portfolio Certificate, EPC) har som formål at forny læringsdidaktik og evaluering ved at etablere eller intensivere portfolioarbejde, således at elever, som afslutter en skole på ungdomsuddannelsesniveau, kan dokumentere deres arbejde i portfolio-mappeform. Portfolie-baseret vurdering fokuserer på kompetencer og motiverer eleverne ved at vise deres individuelle stærke sider og stimulerer selvrefleksion og entreprenørskab, samtidig med at det styrker den individuelle dimension ved livslang læring. Den Europæiske Portfolie-Certifikat (EPC) – mappe er en dokumentation af formel, ikke formel og uformel læring af viden, evner og færdigheder, holdninger og kompetencer.
Flere steinerskoler i Danmark anvender i dag EPC-mappen som evalueringsredskab. Blandt andet til årsopgaver, håndværksopgaver, kvartalsopgaver, praktikophold, dramaprojekter men også i fag som historie og sprog, hvor eleverne får mulighed for at formulere opgaver selvstændigt indenfor fagets rammer.
Læs mere om EPC her ->
Didaktisk analyse af Rudolf Steinerskolers læringspraksis i 9.-12. klasse
Projektperiode: 2010-2012
I samarbejde med: Undersøgelsen blev gennemført af et forskerhold:
Niels Rosendahl, Jesper Boding og Christian Christrup Kjeldsen ved Danmarks Pædagogiske Universitet (Aarhus Universitet)
  1. 12.-gruppen, som arbejdede for godkendelse af skolernes 11. og 12. klasse (Steiner HF) udgjorde en følgegruppe for projektet.
Formål: Undersøgelsen beskriver de seks Rudolf Steinerskolers overbygningsdel, dvs. 9.‐12.-klasserne. Analysen viser i overordnede temaer følgende:
  • Det er ikke i den enkelte undervisningstime, at skolernes pædagogik viser sit ståsted. Her adskiller skolerne sig ikke væsentligt fra andre skoler.
  • Skolernes særlige pædagogik viser sig blandt andet ved, at der tilbydes en lang række af fag, som ikke findes i andre skoleformer. Det statuerer et markant anderledes eksempel på, hvordan eleven lærer og udvikler sig.
  • Eleverne værdsætter den formelle prioritering af hhv. boglige fag, kunstneriske fag og håndværksfag, som er afstemt med pædagogikken og adskiller sig væsentligt fra det øvrige skole- og uddannelsessystem. Hertil kommer prioriteringen af traditioner, ekskursioner og højtider.
  • Fagvariationen betyder høj motivation for læring hos eleverne og en lav grad af mobning. Accepten af at opføre sig og udtrykke sig på andre måder er anerkendt på alle skoler.
  • Der undervises ikke i antroposofi, og eleverne synes ikke generelt at have kendskab til eller særlig interesse for steinerpædagogikken.
  • Uddannelsen afsluttes med et vidnesbyrd, som af flere videregående uddannelser accepteres som dokumentation i optagelsesprocessen på kvote 2.
Undersøgelsens hovedkonklusioner er følgende:
  1. En ungdomsuddannelse, der favner bredt. Udover det brede fagudbud, der bevæger sig over fagområder fra del almene gymnasium til erhvervsuddannelserne, tilbydes eleverne et højere timetal end sidestillede ungdomsuddannelser.
Prioriteringen af ekskursioner og rejser fremhæves som bidrag til et internationalt perspektiv for eleverne i en globaliseret tidsalder.
Fraværet af afgangsprøve/eksamen ser ikke ud til at skabe barrierer for de unge i forhold til arbejdsmarkedet eller de videregående uddannelser (ca. 70 % af afgangseleverne gennemfører en videregående uddannelse)
  1. Overskolen set ud fra elevernes perspektiv. Den faglige bredde fremmer en inkluderende praksis, hvor mobning tilsyneladende ses sjældent, fordi der opbygges stærke sociale netværk og et stærkt internt sammenhold. Det fremhæves, at både elever og lærere tilkendegiver, at de trives godt på skolerne.
  2. En inkluderende pædagogik. På skolerne skabes der inkluderende miljøer, idet der appelleres til mange forskellige handleformer, kropslige og intellektuelle. ”Steinerskolerne tilbyder en ø af tradition og bestandighed i et samfundshav af forandringer og kompleksitet. Denne afstand mellem skolernes praksis og det omgivende samfund kan enten forstås som en fordel (det skaber ro og tid til fordybelse) eller en ulempe (eleverne bliver socialiseret anderledes end andre unge). En sådan vurdering vil altid afhænge af, hvordan afstanden betragtes”
  3. Internationalt perspektiv. Det fremhæves, at pædagogikkens afsæt i Rudolf Steiner og andre waldorf-teoretikere skaber et kulturelt fællesskab på tværs af skoler og en fælles identitet i en verden under konstant forandring. Hertil kommer, den virkning den filosofiske baggrund har på didaktiktraditionen, når udgangspunktet er barnets almene behov i stedet for samfundets behov.
Undersøgelsen blev gennemført på seks af landets steinerskoler og omfattede observationer, interviews, dokumentstudier og kvantitative spørgeskemaer. Lærere, elever på skolerne, samt tidligere elever indgik i undersøgelsen.
Læs hele undersøgelsen her