Skole

Undervisningens arbejdsformer
I steinerskoler arbejder eleverne med både hænder, hoved og sanser. De præsenteres for et væld af fænomener, materialer og billeder, der kan vække deres interesse og nysgerrighed for undervisningsstoffet og bidrage til læring med hele kroppen (embodiement).
I de yngste klasser er barnets evne til at lære ved at efterligne de voksne i fokus. Derfor er tavlen et vigtig redskab, når læreren skriver og tegner, og børnene gengiver det, læreren har skabt. Lærerens opgave er at være forbillede for barnet og gradvist føre det i retning af at forstå verden i en større sammenhæng. Gennem fortællinger og billeder oplever børnene andre forbilleder, de kan spejle sig i og forbinde sig med. Samtidig øver de evner i at udtrykke sig og tænke, når de bearbejder det oplevede i deres arbejdshæfter både skriftligt og kunstnerisk.
Efterhånden som eleverne bliver ældre, får de en forståelse for årsag og virkning samt en mere abstrakt tankegang. Læreren er derfor nødt til at have en stor og detaljeret viden om det fag, han eller hun underviser i. Af samme grund indgår faglærere i større og større udstrækning i undervisningen på de højere klassetrin. Også her bearbejder eleverne selv undervisningsstoffet, først i hånden, senere på computer. For at støtte udviklingen af en bevægelig tænkning tilstræbes det, at elevernes bearbejdningsformer har kunstneriske elementer i alle fag.
I kunst- og håndværksfagene møder eleverne forskellige materialer og metoder, når de indgår i et arbejdsfællesskab med plads til fordybelse og øvelse. Læring opstår i højere grad mellem materiale, proces og elev.
Musikken og bevægelsesfagene udvider den kropslige læring og giver mulighed for udvikling af sociale kompetencer som lytten, rumoplevelse og fælles skaberkraft. Eleverne lærer, hvordan deres individuelle bidrag har betydning for helheden.